Bateson

Bateson

Gregory Bateson var en af 1900-tallets mest betydningsfulde teoretikere. Han var atypisk, da han brugte sin naturvidenskabelige baggrund til at forklare og analysere sociale sammenhænge mellem mennesker. Han undersøgte hvordan vi mennesker tænker, hvilke mønstre der forbinder alt levende og han prøvede at forstå kommunikation. Bateson forstod kommunikation som uundgåelig, det er umuligt ikke at kommunikere også når du ikke ønsker at kommunikere med andre. Hvis man undlader at kommunikere, er det også en slags kommunikation.

Konstruktivisme

Ifølge Bateson har alle mennesker deres egen virkelighed og dermed også deres eget individuelle verdensbillede. Vi danner denne opfattelse gennem erfaringer, oplevelser og i mødet med andre mennesker. Konstruktivisme kan eksemplificeres på følgende måde:

Ved første øjekast er en ko “bare” et dyr, den forsyner os med mælk og røde bøffer. Ser man på koen med Batesons teoribriller har vi alle forskellige syn på koen.

• En hindu: Et helligt dyr,
• En afrikaner: Mad til en hel landsby, arbejdskraft
• Kokken: Bøffer
• En bybo: Kunne se den som farlig, ulækker,
• Landmand: Hvilken race, hvilket køn, en indtægt, mælk
• En kunstner: Inspiration
• Videnskaben: Mål, vægt, udbytte, udvikling af racen over tid

Dette eksempel med koen er som udgangspunkt meget simpelt. Men du kan overføre pointen til al kommunikation mellem mennesker. Essensen i det er at alle mennesker har en individuel forståelse af verden, og det vil sige alt. Snakker du med et andet mennesker om politik, religion, mad, køer eller hvilket som helst andet emne, vil du altid se det fra din egen forståelse. Man kan sige at virkeligheden kun er virkelighed for dig selv. 

Bateson har mange teorier og begreber f.eks. autopoiese og transaktions- og transmissionsmodellen, som vi på et senere tidspunkt vil skrive om på bloggen,  

Barnets sproglige udvikling

Den sproglige forståelse begynder allerede fra før barnet bliver født. Det sker via oplæsning, ubehag i stemmerne ved skænderier eller lign. Forældrene påvirker på den måde barnet allerede fra første levedag.

Kjeld Kjertmann, tidligere lektor i dansk sprog, har beskrevet barnets sproglige udvikling fra efter det bliver født og inddelt det i tre interaktionsfaser:

Fase 1.

Primærintersubjektivitet (0-5 måneder)    

Det sprog som barnet har i denne fase, kalder Kjertmann også for protosprog. Et sprog baseret på lyde, mimik og generelt kropssprog. I den linkede video ser man et eksempel på hvor meget barnet bliver påvirket af den manglende “kommunikation”. Barnet i videoen er ældre end 5 måneder, men det viser meget godt hvor meget “sprog” der er uden egentlige ord. Denne kommunikation i de første måneder foregår mellem barnet og moderen eller den primære omsorgsperson.

https://www.youtube.com/watch?v=vmE3NfB_HhE&feature=endscreen&NR=1

Fase 2.

Subjektivitet (5-8 måneder)

I denne fase begynder barnet at koordinere sanser og motorik. I løbet af de ca. 3 måneder begynder barnet at gøre iagttagelser omkring sig og inddrage det i kommunikationen. I videoen fra før ser vi også hvordan, barnet prøver at fange moderens opmærksomhed, ved at pege rundt i lokalet og på den måde få respons.

Fase 3.

Sekundær intersubjektivitet (ca. 8-16 måneder)

Nu begynder barnet så småt at koble enkelte ord på genstande, og får en større forståelse for omverdenen. Barnet tager mere initiativ til at inddrage og pege på ting omkring det og lytteforståelsen vokser nu meget hurtigt.

Ifølge Kjertmann er de tre faser fælles for sprogudviklingen for børn indtil de fylder 16 måneder. Herefter er hastigheden for udviklingen individuel og påvirket af omgivelserne. Barnet begynder i vuggestue hvor det ofte tilbringer mange timer hver dag. Her har vi som pædagoger et stort ansvar for, at alle børn får muligheden for at udvikle deres sproglige kompetencer.

I ovenstående tabel ses de potentielle kompetencer, som børnene har og hvornår det forventes at de mestrer dem i forhold til alder.

Vi har lavet en aktivitet, som bruger sprog og ved hjælp af Kjertmanns teori kan vi se hvilke kompetencer legen udvikler:

En gruppe børn i 4 års alderen samles af pædagogen for at lege “Hoved, skulder, knæ og tå”. Når sangen er sunget et par gange, sætter alle sig ned og der indledes en snak omkring kroppen.

Eksempel på samtale:

Pædagogen observerer at en af børnene har et plaster på sit ben og spørger ind til hvad der er sket. Barnet fortæller, at han spillede fodbold ude på legepladsen i går, hvor han faldt og slog sit knæ.

Barnet viser at det besidder syntaktisk kompetence ved at bruge ordet “knæ” fra sangen i en grammatisk korrekt sætning, som barnet selv har dannet. Barnet har forståelse for hvad ordet knæ betyder. Dette kommer til udtryk når barnet ved hvor knæet sidder, det er der hvor plastret er og at det gør ondt at slå sig der. Her udviser barnet leksikalsk kompetence. Historien foregik dagen før hvilket barnet er opmærksom på og formår at forklare korrekt i datid, her ses barnets morfologiske kompetence.

Pædagogen nævner en historie fra en cykeltur hvor barnet væltede og ligeledes slog sit knæ. Barnet begynder snakke om episoden og nævner at han græd. Han nævner også at hans dengang nye gule cykel fik en rids hvilket også gjorde ham ked af det.

Her ser man barnets pragmatiske kompetence komme til udtryk da der opstår en dialog mellem pædagog og barn. De bygger videre på hinandens samtaler og barnet bliver følelsesmæssigt påvirket da det fortælle, her kommer den kommunikative kompetence til udtryk.

Hvis man kigger på den pragmatiske kompetence i forhold til tabellen og barnets alder, kan man konstatere at barnet er godt med i forhold til den alderssvarende potentielle kompetence.

Kjertmanns teori om sproglige kompetencer er vigtig at forstå, og et meget nyttigt redskab for pædagogen. Det er med til at sikre at børnene udvikler de forskellige sproglige kompetencer gennem aktiviteter som pædagogen forbereder.  

Følgende blogindlæg er skrevet ud fra bogen "Dansk, kultur og kommunikation" - Et pædagogisk perspektiv, med udgangspunkt i kapitel 2 "Sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund af Kjeld Kjertmann.

Goffman

Erving Goffman var sociolog og socialpsykolog.Han er kendt for sin sociologiske analyser af hverdagslivets sociale samhandlinger mellem mennesker. Goffman sætter ord på de spilleregler der er i samfundet, når mennesker færdes omkring hinanden. Vi vil gerne kontrollere den måde folk opfatter os på, så de ubevidst får et positivt indtryk af os.

I klippet nedenfor ses en situation, som ud ad til virker ubetydelig, men er et godt eksempel på, hvornår en situation bliver pinlig og hvor spillereglerne ikke bliver overholdt.

Vi analyserer klippet med udgangspunkt i sociolog Erving Goffmans dramaturgiske perspektiv

Jonas og Line står tæt ved hinanden, da en fælles bekendt, Emil, kommer gående. Han hilser kun på Line. Emil overser Jonas, som rækker hånden ud for at hilse. Efterfølgende går Emil hen til Line og hilser entusiastisk. Goffman snakker om optræden i sin teori, i klippet er Emils optræden ikke vellykket, da han ikke giver det indtryk af sig selv til Jonas som hidtil. Her snakker Goffman om begrebet indtryksstyring, som er vores måde at kontrollere og bevare de indtryk vi giver til hinanden. Hvis ikke man formår at opretholde indtrykkene, kan der opstå forlegenhed, tavshed eller lign.

”Hvordan mennesker i almindelige arbejdssituationer præsenterer sig selv og deres aktiviteter for andre, hvordan de styrer og kontrollerer de indtryk andre danner sig af dem, samt de ting, de kan og ikke kan, mens de fremfører den optræden for andre” Goffman 1959

I enhver social situation har man sig selv på spil. Man vil gerne undgå en pinlig eller akavet situation og det prøver vi selv at påvirke for at undgå , og for at styre den måde vi gerne vil opfattes på.

Jonas kommer i en situation, hvor den pludselig bliver pinlig. En situation som alle mennesker kender og ikke har lyst til at komme i. En situation som alle mennesker helst undgår for at opretholde gode relationer i det sociale liv.  

Kritik - den svære kommunikation

Kritik - den svære kommunikation

Når du skal give kritik er det meget vigtigt at være opmærksom, som den der giver kritikken. Det gælder både det verbale og det nonverbale udtryk og din relation til vedkommende. Giver du feedback til en veninde eller en ny kollega, er der stor forskel på hvordan du skal give kritikken. Du kender venindens grænser, personlighed og måder at udtrykke sig på. Kritikken til den nye kollega derimod, kan være sværere da man ikke har noget forhold til vedkommende og ikke kender vedkommendes grænser.

Selvom det de to personer skal have kritik på, sikkert er forskelligt, da kollegaen er i et professionelt miljø og veninden i et privat , har kritikken det til fælles, at det er for at hjælpe og guide vedkommende.

Forbliv positiv

Når der gives kritik er det vigtigt, at overveje hvordan det skal gøres. Det gælder både det der siges og måden det siges på. Helt overordnet er det vigtigt at være positiv. Vi er natur klar til, at gå i forsvarsposition hvis vi føler, at nogen angriber os, sådan kan kritik føles hvis ikke den bliver leveret med omtanke. Det positive kan komme til udtryk ved at komme med eksempler på de ting, som personen har formået at løse. Derefter eksempler på forbedringer og rettelser. Det er her vigtigt at være konkret i løsningsforslagene.

Du skal være ærlig i den kritik, dog er det vigtigt at analysere situationen og fornemme hvad der er vigtigst at få frem. Det er unødvendigt at lave en lang liste med fejl, her kunne man fokusere på enkelte problemstillinger og komme med forslag og løsninger.  

Opfølgning af kritik er vigtigt, hvor begrebet metakommunikation er essentielt. Metakommunikation er kommunikationen omkring kommunikationen. Med det menes der at man sikre sig at ens budskab eller kritik bliver modtaget på den rigtige måde. Dette er for at undgå misforståelser hvor modtageren opfatter kritikken som negativ, selvom det ikke var intentionen.

Feedback eller kritik er en af de sværeste discipliner inden for kommunikation. Det kan gå galt og misforståelser kan opstå på et splitsekund. Men de vigtigste elementer må være: positivitet, ærlighed, konkretisering, selvkritik og opfølgning.

Følgende indlæg er skrevet ud fra artiklen ”feedback” af Guro Øiestad og ”førstehjælp til feedback” af Anders Stahlschmidt.

Mediekultur - Læringsdesign

5 april

Første undervisning med Thomas
Mediekultur

Vi blev i dag introduceret for mediekultur i pædagogisk praksis. Der er i de seneste 5 årtier sket en enorm udvikling teknologisk, som har påvirket vores måde, at leve på og dermed også arbejdet som pædagog. Kommunikationen har fået en ny dimension i form af sms, facebook, blogs mm. som vi allesammen har adgang til. Den nonverbale kommunikation er delvist væk når kommunikeres digitalt, hvilket kan skabe misforståelse. Dermed ikke sagt at det ikke er fordele, da det giver mulighed for hurtig global kontakt.


I gruppen har vi ved hjælp af Lotte Nyboe's tabel for læringsdesign, lavet en aktivitet for de ældste børn (5-6 år) i en børnehavegruppe. Aktiviteten kombinerer trafik og digitale kompetencer.
aktiviteten indeholder følgende:

- På tur i trafikken børnene er opdelt i grupper hvor de er tildelt et eller flere skilte, som de skal finde og tage billeder af. 

- Så printes skiltene ud og gøres klar af børnene til at komme på legepladsen som skilte ligesom i trafikken.

1. Børn og pædagoger tager på tur i trafikken
• Der tages billeder i grupper af forskellige skilte
2. Billederne printes
• Der laves trafikskilte til legepladsen
3. Pædagogerne snakker i dagligdagen og skiltene og reglerne

EMNE Trafik Billedserie + skilte på legeplads	Viden	Kunnen: Interaktiv brug af redskaber	Kunnen: Færdigheder og kompetencer
Hvad skal læres?	Børnene skal lære om færdselsregler, at begå sig i trafikken og betydning af skilte i trafikken.	Bruge teknologien interaktivt. Bruge viden interaktivt. (fra tur i trafik à legeplads)	Lære at arbejde sammen med andre, omkring et fælles mål. Bruge teknologi. Arbejde kreativt. Udvide sit sprog med trafik termer.
Hvorfor skal det læres?	Det skal læres som en del af de pædagogiske læreplaner/institutionens fællesmål og områderne kulturelle udtryksformer og værdier og sproglig udvikling. (Trafik og færdsel i trafikken er forskellig fra kultur til kultur, og det er vigtigt at børnene bliver bevidste omkring dette. Der bliver sat ord på de forskellige skilte, regler mm. )
Hvordan skal det læres? Læringsaktivitet Relevante pædagogiske metoder	Børnene skal med udgangspunkt i en tur i trafikken med et kamera, ipad eller lign, og oplevelserne, lave trafikskilte til legepladsen. (æstetiske læreproces. Børnene oplever hvad trafik er i praksis og tager det derefter hjem i egen børnehave.)
Hvilken teknologi (medier) benyttes	Kamera eller tablet
Hvem gør hvad? Roller og relationer	Pædagogerne laver en plan for forløbet (læringsdesign), planlægning af tur, print billeder og derefter lave skilte. Pædagogen forbereder og sætter det hele i gang. Pædagogen fungerer som sparingspartner for børnene ved at informere og fortælle om trafik. Børnene tager billeder på skift. Børn og voksne laver i fælleskab skilte til legepladsen.
Hvad skal aktiviteten resultere i?	Børnene får et kendskab og en forståelse af trafik og færdsel i trafikken. Et synligt produkt for forældre og børn på legepladsen.
Hvad så bagefter?	Evaluering godt og skidt af produktet og processen både pædagoger imellem, barn og pædagog imellem og barn og barn imellem.