Barnets sproglige udvikling

Den sproglige forståelse begynder allerede fra før barnet bliver født. Det sker via oplæsning, ubehag i stemmerne ved skænderier eller lign. Forældrene påvirker på den måde barnet allerede fra første levedag.

Kjeld Kjertmann, tidligere lektor i dansk sprog, har beskrevet barnets sproglige udvikling fra efter det bliver født og inddelt det i tre interaktionsfaser:

Fase 1.

Primærintersubjektivitet (0-5 måneder)    

Det sprog som barnet har i denne fase, kalder Kjertmann også for protosprog. Et sprog baseret på lyde, mimik og generelt kropssprog. I den linkede video ser man et eksempel på hvor meget barnet bliver påvirket af den manglende “kommunikation”. Barnet i videoen er ældre end 5 måneder, men det viser meget godt hvor meget “sprog” der er uden egentlige ord. Denne kommunikation i de første måneder foregår mellem barnet og moderen eller den primære omsorgsperson.

https://www.youtube.com/watch?v=vmE3NfB_HhE&feature=endscreen&NR=1

Fase 2.

Subjektivitet (5-8 måneder)

I denne fase begynder barnet at koordinere sanser og motorik. I løbet af de ca. 3 måneder begynder barnet at gøre iagttagelser omkring sig og inddrage det i kommunikationen. I videoen fra før ser vi også hvordan, barnet prøver at fange moderens opmærksomhed, ved at pege rundt i lokalet og på den måde få respons.

Fase 3.

Sekundær intersubjektivitet (ca. 8-16 måneder)

Nu begynder barnet så småt at koble enkelte ord på genstande, og får en større forståelse for omverdenen. Barnet tager mere initiativ til at inddrage og pege på ting omkring det og lytteforståelsen vokser nu meget hurtigt.

Ifølge Kjertmann er de tre faser fælles for sprogudviklingen for børn indtil de fylder 16 måneder. Herefter er hastigheden for udviklingen individuel og påvirket af omgivelserne. Barnet begynder i vuggestue hvor det ofte tilbringer mange timer hver dag. Her har vi som pædagoger et stort ansvar for, at alle børn får muligheden for at udvikle deres sproglige kompetencer.

I ovenstående tabel ses de potentielle kompetencer, som børnene har og hvornår det forventes at de mestrer dem i forhold til alder.

Vi har lavet en aktivitet, som bruger sprog og ved hjælp af Kjertmanns teori kan vi se hvilke kompetencer legen udvikler:

En gruppe børn i 4 års alderen samles af pædagogen for at lege “Hoved, skulder, knæ og tå”. Når sangen er sunget et par gange, sætter alle sig ned og der indledes en snak omkring kroppen.

Eksempel på samtale:

Pædagogen observerer at en af børnene har et plaster på sit ben og spørger ind til hvad der er sket. Barnet fortæller, at han spillede fodbold ude på legepladsen i går, hvor han faldt og slog sit knæ.

Barnet viser at det besidder syntaktisk kompetence ved at bruge ordet “knæ” fra sangen i en grammatisk korrekt sætning, som barnet selv har dannet. Barnet har forståelse for hvad ordet knæ betyder. Dette kommer til udtryk når barnet ved hvor knæet sidder, det er der hvor plastret er og at det gør ondt at slå sig der. Her udviser barnet leksikalsk kompetence. Historien foregik dagen før hvilket barnet er opmærksom på og formår at forklare korrekt i datid, her ses barnets morfologiske kompetence.

Pædagogen nævner en historie fra en cykeltur hvor barnet væltede og ligeledes slog sit knæ. Barnet begynder snakke om episoden og nævner at han græd. Han nævner også at hans dengang nye gule cykel fik en rids hvilket også gjorde ham ked af det.

Her ser man barnets pragmatiske kompetence komme til udtryk da der opstår en dialog mellem pædagog og barn. De bygger videre på hinandens samtaler og barnet bliver følelsesmæssigt påvirket da det fortælle, her kommer den kommunikative kompetence til udtryk.

Hvis man kigger på den pragmatiske kompetence i forhold til tabellen og barnets alder, kan man konstatere at barnet er godt med i forhold til den alderssvarende potentielle kompetence.

Kjertmanns teori om sproglige kompetencer er vigtig at forstå, og et meget nyttigt redskab for pædagogen. Det er med til at sikre at børnene udvikler de forskellige sproglige kompetencer gennem aktiviteter som pædagogen forbereder.  

Følgende blogindlæg er skrevet ud fra bogen "Dansk, kultur og kommunikation" - Et pædagogisk perspektiv, med udgangspunkt i kapitel 2 "Sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund af Kjeld Kjertmann.