Kritik - den svære kommunikation
Når du skal give
kritik er det meget vigtigt at være opmærksom, som den der giver kritikken. Det
gælder både det verbale og det nonverbale udtryk og din relation til
vedkommende. Giver du feedback til en veninde eller en ny kollega, er der stor
forskel på hvordan du skal give kritikken. Du kender venindens grænser,
personlighed og måder at udtrykke sig på. Kritikken til den nye kollega
derimod, kan være sværere da man ikke har noget forhold til vedkommende og ikke
kender vedkommendes grænser.
Selvom det de to
personer skal have kritik på, sikkert er forskelligt, da kollegaen er i et
professionelt miljø og veninden i et privat , har kritikken det til fælles, at det
er for at hjælpe og guide vedkommende.
Forbliv positiv
Når der gives
kritik er det vigtigt, at overveje hvordan det skal gøres. Det gælder både det
der siges og måden det siges på. Helt overordnet er det vigtigt at være
positiv. Vi er natur klar til, at gå i forsvarsposition hvis vi føler, at nogen
angriber os, sådan kan kritik føles hvis ikke den bliver leveret med omtanke.
Det positive kan komme til udtryk ved at komme med eksempler på de ting, som
personen har formået at løse. Derefter eksempler på forbedringer og rettelser.
Det er her vigtigt at være konkret i løsningsforslagene.
Du skal være
ærlig i den kritik, dog er det vigtigt at analysere situationen og fornemme
hvad der er vigtigst at få frem. Det er unødvendigt at lave en lang liste med
fejl, her kunne man fokusere på enkelte problemstillinger og komme med forslag
og løsninger.
Opfølgning af
kritik er vigtigt, hvor begrebet metakommunikation er essentielt.
Metakommunikation er kommunikationen omkring kommunikationen. Med det menes der
at man sikre sig at ens budskab eller kritik bliver modtaget på den rigtige
måde. Dette er for at undgå misforståelser hvor modtageren opfatter kritikken
som negativ, selvom det ikke var intentionen.
Feedback eller
kritik er en af de sværeste discipliner inden for kommunikation. Det kan gå
galt og misforståelser kan opstå på et splitsekund. Men de vigtigste elementer
må være: positivitet, ærlighed, konkretisering, selvkritik og opfølgning.
Følgende indlæg
er skrevet ud fra artiklen ”feedback” af Guro Øiestad og ”førstehjælp til
feedback” af Anders Stahlschmidt.

Vi kan rigtig godt lide eksemplet med kollegaen og veninden, fordi det er noget vi kan relatere til. Men vi kunne godt ønske at der havde været flere eksempler senere i indlægget. F.eks under afsnittet “forbliv positiv”.
SvarSletVi så gerne at i fremhævede om det er jeres holdning eller en andens holdning i skriver ud fra.
Vi synes det er skønt I har taget et billede med.
Godt samlet op på at I bruger et begreb (metakommunikation), som folk ikke nødvendigvis ved hvad er, og så får det flettet sammen med det budskab i ville frem til.
Rigtig godt at bogen er inddraget til sidst, vi kunne godt bruge at der havde stået sidetal. Vi ved godt hvad side det er da vi jo også har læst det, men fremtidige læsere har ikke samme viden.
Let læseligt og forståeligt.
Gruppe 6 - Sissel, Camilla, Nanna & Mathias